Hvilken plast ultralyds svejseeffekt er bedre?

Amorf polymer (ABS, PC, PS, PVC, PMMA osv.): Det molekylære arrangement er uordnet, der er en tydelig temperatur, der gør materialet gradvist blødt, smelter og flyder (Tg glasovergangstemperatur). Sådanne harpikser er generelt effektive til at transmittere supersoniske vibrationer og opnå god svejsning over et ret bredt område af tryk/amplituder. Krystallinske polymerer (PE, PP, POM, PA6, PA66, PBT, PET osv.): Molekylerne er ordnet og har tydeligt smeltepunkt (Tm smeltetemperatur) og genfrysepunkt. Faste krystallinske polymerer er elastiske og kan absorbere nogle af de højfrekvente mekaniske vibrationer. Derfor er sådanne polymerer ikke lette at overføre ultralydsvibrationsenergi til bindingsoverfladen, hvilket kræver højere amplitude. Der kræves høj energi (højsmeltende varme) for at bryde den semi-krystallinske struktur og få materialet til at ændre sig fra den krystallinske tilstand til den viskøse tilstand, hvilket også bestemmer det åbenlyse smeltepunkt for denne slags materiale. Når først det smeltede materiale forlader varmekilden, falder temperaturen til en vis grad, hvilket fører til den hurtige størkning af materialet. For det andet, generelt set, er ikke-polære forbindelser (såsom PP og PE) sværere at ultralyd (ikke umuligt), polære forbindelser kan være ultralyd, og mellem polære forbindelser kan også være ultralyd, såsom ABS og PMMA er ultralyd. Derudover er der nogle egenskaber, der vil påvirke effekten af ​​ultralyd, såsom hårdhed (generelt, jo højere hårdhed, jo bedre ultralydssvejsning), smeltepunkt (jo højere smeltepunkt, jo mere ultralydsenergi er nødvendig), renhed (svejseeffekten af ​​råmaterialer er god, effekten af ​​genbrugsmaterialer med urenheder er lidt værre).